Danmarks Smukkeste Triathlon
Sponsorer
Silkeborg Triathlon - lysavisen ...

Tilmelding åben - har du købt startnummer til Danmarks Smukkeste Triathlon?
Generel info om stævnet

Silkeborg Triathlon 2018 - Danmarks Smukkeste Triathlon - Klassikeren

Max. tid:
5 timer for 1/4 jernmand 7,5 time for 1/2 jernmand.

CUT-OFF TIDER på 1/2 jernmand:
Svømning 1 tim./10 min. - efter cykling 4 tim./45 min.

Cykelruten lukkes ned kl. 14:45 (gælder begge distancer) - T2 lukker kl. 14:55 - Bike-check-ud åbner kl. 15:00. Løberuten ved hotspot 6,25 km lukker kl. 17:00.


Max. deltagerantal på 370 henholdsvis 224. Stævnet har tradition for at blive udsolgt på meget kort tid for de to distancer - efter at tilmeldingen åbner 1. december - kl. 21.00.

Startgebyrer:

Individuelt:



1/4 jernmand (max. 370 deltagere)
DKK 450 - EARLY BIRD - tilmelding senest 15. marts 2018
DKK 550 - BIRD - tilmelding senest 30. juni 2018 
DKK 650 - LAZY BIRD - tilmelding senest 26. august 2018

1/2 jernmand (max. 224 deltagere)
DKK 650 - EARLY BIRD - tilmelding senest 15. marts 2018
DKK 750 - BIRD - tilmelding senest 30. juni 2018
DKK 850 - LAZY BIRD - tilmelding senest 25. august 2018

I prisen får du specialdesignet STRI-racebag (værdi DKK 300), forplejning, gratis fotoservice, resultatliste og diplomudskrivning via http://www.ultimate.dk/

Ved tilmelding efter 30. juni ingen racebag.



Stafet:
1/4 jernmand

Max. 10 hold
DKK 850 pr. hold - EARLY BIRD - tilmelding senest 15. marts 2018
DKK 950 pr. hold - BIRD - tilmelding senest 30. juni 2018
DKK 1.050 - LAZY BIRD - tilmelding senest 25. august 2018 

OBS: Tilmelding (deltagelse) som individuel på et stafetnummer vil medføre diskvalifikation (kan kun dispenseres med stævneledelsens tilladelse).

I prisen får holdet 3 x STRI-racebag (værdi DKK 300), forplejning, gratis fotoservice, resultatliste og diplomudskrivning.

Ved tilmelding efter 30. juni ingen racebag.



Ironkid:
Max. 50 deltagere
DKK 100 - tilmelding senest 30. juni 2018
DKK 125 - tilmelding senest 25. august 2018

I prisen får du STRI-backpack, forplejning, medalje, resultatliste og diplomudskrivning.

Afbestilling/refusion af startgebyr:

Såfremt du bliver forhindret i deltagelse, så har du mulighed for at benytte den garanterede refusionsordning indtil 30. juni:

Afbestillings-/refusionsordning gælder kun for selve startgebyret, ikke for eventuel tilkøbt indslusningskontingent (endagslicens).

Ved brug før 15. marts - 75% tilbagebetaling
Ved brug mellem 15. marts og 30. juni - 50% tilbagebetaling
Ingen refusion af startgebyr efter 30. juni

Hvis du vil benytte refusionsordningen skal du sende en mail til silkeborgtriathlon@gmail.com - husk at angive kontonummer til refusion.

Vi behandler så vidt muligt mails vedrørende tilbagebetaling ugentligt. Der frigives efter nærmere info på STRI-facebook startnumre til gensalg. Der oprettes ikke venteliste.

Vi gør opmærksom på at vi ikke overfører startgebyr til næste år, såfremt du af en eller anden årsag måtte blive forhindret i deltagelse. Overdragelse af startnummer er IKKE tilladt - alt gensalg skal foregå igennem stævnekontoret. Vi gør i den forbindelse opmærksom på at der skal fremvises gyldigt ID ved afhentning af startnummer.

Yderligere oplysninger:

Mail til: Silkeborg Triathlon - du kan forvente svar indenfor 5 dage. Dog kan der i sommerferien være længere svartid, men du hører fra os.

Arrangørgruppen:
Hans Henrik Hansen, Kaj Nielsen, Marc Lennards, Christian Frederiksen, Jørn Bækdal, Henrik Vestergaard, Jacob Toft og Jørn Kim Hansen.

Reglement:
Stævnet afvikles som et b-stævne efter Dansk Triatlon Forbunds regler. Det betyder bl.a. at badehætte er obligatorisk (sponsorbadehætte udleveres i racepack), godkendt cykelhjelm og 10 meter regel på cykelturen (drafting er ikke tilladt). Våddragt er påkrævet på ½ jernmand. Deltagere må KUN modtage hjælp fra officielle hjælpere! Personlig forplejning må KUN udleveres ved de officielle forplejningsstationer. Deltagelse foregår på eget ansvar. Dansk Triatlon Forbund tilknytter såvel en overdommer som cykeldommere til stævnet. Anvisninger fra disse skal følges.

Aldersklasser:
Alle starter fælles på de respektive distancer, men der konkurreres i forskellige grupper.
Kvinder og mænd konkurrerer hver for sig i følgende grupper:

1: 14 - 17 år -UNGDOM
2: 18 - 23 år
3: 24 - 39 år
4: 40 - 44 år
5: 45 - 49 år
6: 50 - 54 år
7: 55 - 59 år
8: 60 år +

Bemærk at man skal fylde 18 år i 2018 for at kunne deltage på 1/2 jernmand. Er der under 3 tilmeldte i en aldersklasse, forbeholder vi os ret til en sammenlægning med klassen over.

Tidsplan: Søndag - 26. august 2018

08:00 Skiftezonen åbner

09:30 Instruktion 1/2 Jernmand

09:45 Skiftezonen for 1/2 Jernmand lukker

10:00 Start 1/2 Jernmand

11:00 Instruktion 1/4 Jernmand

11:10 CUT OFF - Svømning 1/2 Jernmand

11:15 Skiftezonen for 1/4 Jernmand lukker

11:30 Start 1/4 Jernmand

12:00 Instruktion Ironkid

12:10 Start Ironkid

12:40 Første 1/2JM i T2

12:55 Første 1/4JM i T2

13:00 Præmieoverrækkelse IronKid

13:30 Første 1/4JM i Mål

14:04 Første 1/2JM i Mål

14:20 Start præmieoverrækkelse 1/4JM

14:45 Cykelruten lukker (gælder begge distancer)

14:55 Skiftezonen - T2 lukker

15:00 Start præmieoverrækkelse 1/2JM

15:00 Bike-check-out - åbner

17:00 Cut-Off for sidste deltager ved løbehotspot (begge distancer)

17:30 Finishline og tidtagning lukker

1. december 2017 kl. 21.00 - Tilmelding til Silkeborg Triathlon 26. august 2018 åbner.

 

Præmier:
Præmier på henholdsvis DKK 1.000, DKK 750 og DKK 500 til de 3 hurtigste herrer og damer i generalklassementet på 1/2 jernmand samt tilsvarende gavekort på den 1/4 jernmand. Der vil være præmie til alle AG klassevindere.

Mødested og tid:

Startstedet er Østre Søbad, som er beliggende ved Almind Sø lige syd for Silkeborg. Stedet findes let ved at se på kortet over cykelruten.


Starten går henholdsvis kl. 10.00 (1/2 jernmand) og kl. 11.30 (1/4 jernmand samt stafet). Ironkid starter kl. 12:10.

Såfremt en distance får mere end 150 deltagere forbeholder arrangøren sig ret til at opdele feltet i 2 startgrupper (hvilket dog ikke er sket de senere år). Anden gruppe vil komme til at bestå af stafetdeltagere, kvinder og - om nødvendig - de ældste herreklasser.

Kom i god tid, da cykler og konkurrencetøj skal anbringes i skiftezonen. Racebriefing umiddelbart før start og til gennemlæsning inden stævnet her på sitet.

Hovedfolder: staevneomroede_2014.jpg

 

Løbsnumre:
Ved registrering udleveres din startpose (racepack), hvorpå startnummeret er påført.
I startposen finder du dit startnummer m.v. (se under racebriefing). Udlevering af startnumre finder sted fra kl. 8.00, og stopper ca. 45 min. før start på de respektive distancer.

Placering af cykler og konkurrencetøj:
Cyklerne anbringes på de anviste, nummererede pladser, hvor også cykel- og løbetøj anbringes. Omklædning foregår ved cyklen, idet der IKKE er mulighed for omklædning i telt.

Ved afhentning af cykler efter stævnet scannes din chip og sammenholdes med startnummer på din cykel, således at ingen cykler afhentes uretmæssigt.
Der vil være mulighed for bagageopbevaring, som er under opsyn ved hele stævnet.

Badefaciliteter:
Toiletter findes ved start.
Der er ikke mulighed for bad ved start-/mål-området, men søen er selvfølgelig til rådighed også efter stævnet.

Parkering:
Parkering på stævnedagen henvises til begge sider af Horsensvej - umiddelbart op til stævnepladsen ved Østre Søbad, Almind Sø. Der må ikke parkeres på skovveje i området, som blokerer for adgange.

Hovedfolder: parkering.jpg

Silkeborg SPRINT Triathlon
Sponsorer