SVØMMERUTE 375 meter + 750 meter

Svømningen foregår i Almindsø, som er en af Danmarks reneste søer og vandkvaliteten i søen opfylder faktisk kravene for drikkevand. Normalt ligger vandtemperaturen på stævnedagen omkring 20 grader.

KORT distance svømmer 2 omgange på en 375 meter (GRØN) lang udlagt bane med start og mål ved Østre Søbad. MELLEM distance svømmer 2 omgange på en 750 meter (GUL) bane. Banens hjørner er markeret med tydelige bøjer, og der vil være australsk landgang (op på land, løbe langs strandkanten og ud i vandet igen for anden omgang).   

Anvendelse af kuldebeskyttende dragt er tilladt i henhold til Triatlon Danmarks regler herom. Det er påkrævet at bære badehætte under svømningen. Deltagerne får udleveret sponseret badehætte som en del af racepack. En motorbåd med frømænd og et antal hjælpere i kajak sørger for sikkerheden under svømningen. Desuden står vi i telefonisk kontakt med Falck. Stævneledelsen forbeholder sig ret til at tage svømmere ud af konkurrencen, såfremt det skønnes at fuldførelse af svømningen vil være til fare for svømmeren selv eller andre.

 

# BEMÆRK at der svømmes så bøjerne er på din VENSTRE hånd (mod uret).


Australsk landgang (gælder for begge distancer)
Svømmerne vil ved den australske landgang blive ført op ved træerne (øst, op til stranden, , hvor der skal løbes 25m over mod den lille runde bro, hvor der igen løbes ud i vandet og svømmes 2. runde.

Der vil være hegn til markering af det flow der skal løbes ved den landgangen. 


MTB cross ruten er 10 km pr. omgang og køres i Vesterskoven, Silkeborg
Der køres 2 omgange på KORT distance og 3 omgange på MELLEM distancen.


 
Ruten kan køres på hardtail. Der er strækninger på bredere grusstier, hvor der er plads til overhalinger. 75% af ruten køres på det "BLÅ SPOR" - single track i Vesterskoven. Ikke noget med hop og drops, så alle kan køre ruten. 
 
 
Prøv en tur på Garmin connect HER 
 
Trail ruten 5 km løb (løbes 2 gange på lang distance).  
  
Løbeturen startes ud ad samme rute som den klassiske distance(r) ved søndagens event, men slår hurtigt over i skovbund, sjove stigninger og nedløb. Ruten er en god blanding af single track, skovbund og lidt bred sti. Ruten er 5 km lang og skal gennemløbes en gang på kort og to omgange på lang. Der ligges vægt på at ruten kan gennemføres af alle niveauer, men den er udfordrende og underholdende. Man skal jo nødigt kede sig på sidste disciplin ????
Der bliver ingen mudder/vandpassager så frygt ikke for dine fine løbesko...??
Målgang/løb er stævnepladsen ved skiftezonen, hvor der traditionen tro vil være tilskuere som hepper dig i mål ???? 


Kort over Cross Tri-løberute - 5 km

 

 Prøv en tur på Garmin connect HER 

SPONSORER